Knebel, Rolsø, Agri og Egens Sogne

Sådan er vi kirke i Knebel, Rolsø, Agri og Egens

Otte lokale ildsjæle fra Knebel, Rolsø, Agri og Egens har påtaget sig et stykke frivilligt arbejde som menighedsrådsmedlemmer. Det blev de valgt til i 2016, og i det fælles menighedsråd er de med til at sætte den afgørende retning for, hvordan kirken skal være i de fire sogne.
I år skal der endnu engang vælges nyt menighedsråd. I den anledning kan du her på siden læse mere om, hvordan arbejdet i menighedsrådet folder sig ud i dit nærområde. 

På Mols og Helgenæs driver vi kirken sammen

En del af det lokale fællesskab
Mols-Helgenæs består af syv sogne med i alt syv kirker (Agri, Egens, Knebel, Vrinners, Tved, Helgenæs og Vistoft) samt Rolsø Kirkegård. Området er inddelt i to pastorater: Knebel-Rolsø-Agri-Egens og Tved-Helgenæs-Vistoft. Inden for de seneste år har menighedsrådene i de to pastorater lagt sig sammen, således at der for hvert pastorat i dag er ét menighedsråd.

Kirkerne i vores to pastorater er fælles om en række ting – organister, flere børne-og voksenkor samt kirkeblad og hjemmeside. Vores to menighedsråd samarbejder også om det klare mål at få mest kirke for pengene og sikre gode, relevante tilbud for alle beboere i området.

For os er nærhed og synlighed i lokalmiljøet centralt. Kirken skal være med fra vugge til grav. Og den skal være et positivt bidrag til det liv og de mennesker, der gør Mols og Helgenæs til et helt særligt sted at bosætte sig og besøge.

I 2021 åbner Knudepunktet i Knebel, som bliver et samlingssted for hele området med et spritnyt børnehus, idrætsfaciliteter, møderum, multisal, madhus og kontor til præsterne. Det er planen, at kirkerne kommer til at indgå aktivt i fællesskabet i Knudepunktet, og at mange kirkelige møder, undervisning og arrangementer i fremtiden skal udfolde sig her.

Vores vision er en kirke i øjenhøjde
Visionen for kirkerne på Mols-Helgenæs er naturligvis at sikre gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Menighedsrådene har en ambition om, at kirken skal være solidt forankret i lokalsamfundet, være et samlingspunkt og en aktiv del af sognenes liv. Vi ønsker derfor en kirke i øjenhøjde, der er med i lyst og nød; ved livets begyndelse og ved livets slutning. Vi ønsker at have et varieret udbud af aktiviteter til alle aldersgrupper og for fastboende, fritidsborgere og turister.

 Vi er åbne for forslag og initiativer i arbejdet med at bevare og forny et kirke- og sogneliv, der har stor opbakning blandt sognets beboere.

En pallette af aktiviteter for de lokale, fritidsborgere og turister
Vi er brede i vores kirkelige udbud – og hylder den diversitet, som dækker alt fra læsning af højlitterære værker til foredrag om humor, og fra babysalmesang til ture ud i det blå i samarbejde med det lokale ældrecenter. Vi er desuden så priviligerede at have et meget stærkt musikliv i kirken med hele fem kor, og et væld af koncerter og andre musikalske arrangementer.

Bygger på kristne grundværdier
I forlængelse af kirkens trosgrundlag er vores værdier: troværdighed, åbenhed, respekt og engagement.

Fælles om at ville det bedste

Selvom det er meget arbejde at være menighedsrådsmedlem, er det også et meget spændende arbejde. Man får virkelig valuta for pengene, hvis man fordyber sig i det.

Elsa Holmer
Menighedsrådsmedlem i Knebel-Rolsø-Agri-Egens Pastorat

Elsa Holmer er sikker i sin sag. Menighedsrådets arbejde gør en forskel, i lokalmiljøet såvel som for det enkelte medlem.

Journalist og forfatter Elsa Holmer har været medlem af menighedsrådet i snart fire år. Perioden har budt på hårdt arbejde, men også en fornyet passion for den lokale folkekirke.

Hvilken rolle spiller kirken i jeres sogne?

Min opfattelse er, at kirken helt afgjort spiller en stor rolle i lokalsamfundet. De faste kirkegængere er, som det altid har været, den ældste halvdel af borgerne, men der kommer også mange unge familier til vores familiegudstjenester, hvor vi spiser sammen bagefter.
Og hvis man kigger på kirkestatistikken, kan man se, at vi har to aktive pastorater, i den forstand, at en meget stor del af børnene blive døbt på Mols og Helgenæs. Vi har også rigtig godt fat i vores konfirmander og minikonfirmander. Det er jo en vigtig del af kirkens arbejde – at vi får lov at komme ind, hvor børnene er, og at de ikke synes, det er kedeligt, men bliver introduceret for noget, de kan vende tilbage til i deres voksenliv. 

Hvilke tanker ligger bag jeres arrangementer?
Vi har for nylig sat budgettet til arrangementer op, fordi vi gerne vil have spændende tilbud, som folk har lyst til at komme til. Folk er godt vant, og hvis de skal ud af huset til foredrag, vil de gerne have noget godt.
Hele formålet, vi arbejder hen imod, er at bevæge kirken derhen, hvor folk er.

Noget af det, der er virkelig populært, er vores sogneudflugter. Når vores menighedsråd laver en sogneudflugt, har vi deltagere fra alle syv sogne på Mols og Helgenæs. Og vi skelner ikke, fra hvilket sogn deltagerne er. Det giver en samhørighed på tværs af sognene.

Sammen med vores nabopastorat synes jeg, at vi fungerer som et helt og åbent område med alt, hvad det giver af ekstra. Vi besøger tit hinanden til vores koncerter, arrangementer og foredrag.

Hvad laver du i menighedsrådet?
Jeg er formand for kirkeudvalget, det vil sige en slags bygningsudvalg, som beskæftiger sig med alle vores bygninger. Og så er jeg sekretær for menighedsrådet.

Fortsætter du i menighedsrådet i næste valgperiode?
Nej, det gør jeg ikke, for jeg er flyttet. Jeg ville nok ikke være fortsat alligevel, men det har også noget med min alder at gøre. Jeg synes, at vi skal prøve at få så mange yngre mennesker som muligt ind. Det synes jeg nu også vi har held med på Mols og Helgenæs – når vi kigger på begge menighedsråd, er der faktisk en rigtig god aldersfordeling.

Hvorfor er det vigtig med yngre medlemmer?
Vi skal dække hele samfundet, og hvis vi er en forsamling kun bestående af ældre medborgere, kan vi jo ikke have fingeren på pulsen i forhold til, hvad de unge gerne vil og forventer sig af kirken.

Hvorfor blev du medlem af menighedsrådet?
Altså i min afdøde mands familie er der en tradition for, at der er en stærk tilknytning til kirken. Det er så bare én ting. Jeg er også sådan en, der synes, man skal være aktiv og vide, hvad der foregår der, hvor man er. Man skal spille med i sit lokalsamfund, og ellers skal man ikke bo på landet. Så da jeg flyttede til Vrinners, tog jeg til et møde for at lære noget mere om kirkerne i området. Det viste sig så at være et opstillingsmøde – det vidste jeg faktisk ikke engang. Men så sad jeg pludselig der, i menighedsrådet.

Og jeg havde en meget fast indstilling, da jeg kom ind. Der var én ting jeg ville, og ikke noget andet: Jeg ville deltage i aktivitetsudvalget. Det var ikke min mening at engagere mig så dybt, som jeg kom til. Men så greb det mig – også fordi vi havde nogle udfordringer lige til at begynde med. Vi er jo et nyligt sammenbragt menighedsråd, og vi var dem, der skulle løfte den sammenlægning.

Selvom det er meget arbejde at være menighedsrådsmedlem, er det også et meget spændende arbejde. Man får virkelig valuta for pengene, hvis man fordyber sig i det.

Hvad er det mest udfordrende ved menighedsrådsarbejdet?
Vi er alle sammen enige om, at vi rigtig gerne vil tale bløde værdier – det jeg vil kalde meningen med det hele og selve det at være kirke. Men så længe man som menighedsråd er så hårdt spændt for med praktiske arbejdsopgaver, som vi alle sammen er ude i landsognene, er det utroligt vanskeligt at få tid til den del. Vi når aldrig til det, for der er hele tiden andre ting, som skal ordnes. Vi kan jo ikke lade en mur stå og forfalde, fordi vi har for travlt med at snakke om de bløde værdier.

For mig at se er en del af løsningen endnu mere fælles arbejde menighedsrådene imellem. Det betyder flere møder – ja, men det betyder også, at man kan frigøre nogle arbejdsområder fra det enkelte menighedsråd.  Vi har jo fantastisk meget ud af at samarbejde med Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd om organister, kirkeblad, webside og så videre.
Faktisk er vi i vores menighedsråd interesserede i endnu mere samarbejde. På den måde sparer vi kræfter på generelle opgaver, men det er også en god indgangsvinkel til at værne om hinanden og have en samhørighed på tværs af sogne- og pastoratgrænser.

Jeg vil også gerne fremhæve, at både provsti og stiftet er nogle rigtige fine samarbejdspartnere, som vi kan læne os op ad i fuld tillid.

Hvad gør jer til et godt menighedsråd?
Vi har respekt for hinanden og tillid til hinanden. Når vi uddelegerer opgaver, stoler vi meget på hinanden. Vi accepterer en afgørelse uden at betvivle rigtigheden.
Og så er vi fælles om et engagement i at gøre det bedst muligt for beboerne i området. Det er dét, vi gerne vil. Vi vil bringe kirken helt ud til folket.

Luk menu