Hornslet sogn

Hvordan er det at lede kirken i Hornslet?

10 lokale ildsjæle fra Hornslet har påtaget sig et stykke frivilligt arbejde som menighedsrådsmedlemmer. Det blev de valgt til i 2016, og sammen er de med til at sætte den afgørende retning for, hvordan kirken skal være i sognet.
 I år skal der igen vælges nyt menighedsråd.
I den anledning får du her på siden indblik i, hvordan det er at være menighedsrådsmedlem og arbejde for kirken og fællesskabet i Hornslet.

Sådan er vi kirke i Hornslet

Det er vigtigt for os som menighedsråd, at kirken er et solidt udgangspunkt for inkluderende fællesskaber, der rækker ud i det omkringliggende lokalsamfund.

Fællesskab er også en bærende værdi i forhold til medarbejdere og frivillige i vores kirke. Det danner grobund for et godt arbejdsmiljø, der tager hensyn til den enkelte.

For at passe på og skabe gode fællesskaber ved kirken, lægger vi vægt på:

Inddragelse og indflydelse
”For [præste]embedet er ikke noget andet end en offentlig tjeneste, som bliver pålagt en person af hele menigheden, der alle samtidig er præster”.
– Martin Luther, 1535.

I gudstjenester og ved kirkelige handlinger inddrager vi gerne kirkens mange forskellige gæster. For ligesom Luther mener vi, at gudstjenesten tilhører brugerne af kirken.
Det ideal forsøger vi for eksempel at efterleve gennem vores Puls-gudstjenester. Som kirkegænger bliver du her inddraget på en helt utraditionel måde. 

Sproget i tekster og musik er nutidigt, og formen er også tænkt på ny, med bl.a. et ‘Hornslet-nadver-ritual’. Pulsen i gudstjenesten kan blive høj af musikalsk glæde, når det lille band og kirkens kor spiller og synger, og igen helt rolig, når musikerne spiller stille musik, så man kan sidde i sine egne tanker.

Synliggørelse og tilstedeværelse
Menighedsrådets mest centrale opgave er at skabe gode rammer for, at evangeliet deles, ved at være aktivt til stede i sognet. Kirken skal være synlig i bybilledet og dagligdagen.
Det er blandt andet derfor, at vi i pinsen afholder friluftsgudstjeneste forskellige steder i nærområdet, og at vi arbejder sammen med de lokale spejdere. Af samme grund er Hornslet Kirke sammen med andre nærliggende sogne en central aktør i Kulturnat Djursland.

Nutidig formidling
Menighedsrådet, præster og kirkens andre ansatte arbejder sammen om at formidle, hvordan evangeliet er relevant i et moderne samfund. Derfor forsøger vi at bemærke og diskutere nye relevante strømninger og tendenser.

De forskellige måder, hvorpå vi som kirke deler vores budskab, skal desuden være ligeså mangfoldige som sognets beboere.

 

Meningsfulde relationer
Forskellige aktiviteter samler mennesker, men det er fællesskabet, der knytter mennesker sammen. Sådan er vores holdning. Vi ser fællesskaber mellem mennesker med forskellig baggrund som centrale og bærende for fortsat styrkelse af kirkens relevans og legitimitet. 

Vores mål er, at mennesker oplever åbenhed og imødekommenhed, når de møder Hornslet Kirke. Derfor er det fællesskabet, som er i centrum, når forskellige mennesker mødes til strikkecafé eller højskoleformiddage. Ligeså mødes både store og små til spaghettigudstjeneste og babysalmesang.

Æstetik
Folks møde med kirken er også et møde med kirkerummet, kirkegård og sognegård. Vi ønsker, at dette møde skal være en æstetisk oplevelse – en oplevelse, der blandt andet kan formidles via musikken, billederne, indretningen af såvel kirken som sognegården og beplantningen på kirkegården.

En af de helt store forestående opgaver for det kommende menighedsråd er i denne sammenhæng renoveringen af selve kirken, som er rammesat med begyndelse i maj 2021, hvorfra kirken lukkes i ca. 1 år.  

Det handler om fællesskab

Det er utroligt givende at have så stor medindflydelse på, hvordan folkekirken er kirke i nærmiljøet. Og for mig betyder det meget at være med til at foranledige nogle gode lokale fællesskaber med et værdiudgangspunkt, som er væsentligt for de mange mennesker, der tager del i dem.

 
 

Jørgen Andersen
Menighedsrådsformand, Hornslet Sogn

Jørgen Andersen har en lang fortid som medlem af Hornslet Menighedsråd bag sig. Først 8 år som kontaktperson og siden 12 år som formand er det blevet til. For ham var det et naturligt valg at blive en del af ledelsen i den lokale folkekirke.

Hvordan vil du karakterisere jeres sogn rent kirkeligt?
Det er kendetegnende for os, at vi har mange forskellige syn på kirken repræsenteret både i sognet og i menighedsrådet. Så vi har en meget bred kirkelig forståelse, men er fælles om en stor respekt for kirkens centrale budskaber.

Hvilken rolle spiller kirken i jeres lokalområde?
I vores menighedsråd lægger vi meget vægt på, at kirken skal være i kontakt med dem, der repræsenterer lokalsamfundet. Derfor har vi blandt andet et rigtigt godt samarbejde med den lokale skole. Det gælder i forhold til skole-kirkesamarbejdet, men også på en række andre områder. Her i coronatiden låner vi for eksempel sognegården ud til syvende årgang, så skolen kan overholde afstandskravene under genåbningen.
Tanken om fællesskab og at være en del af lokalsamfundet er i det hele taget en vigtig del af vores vision i menighedsrådet. Og det glæder os, når vi får henvendelser i den sammenhæng – såsom da Handelsstandsforeningen kontaktede os og spurgte, om de måtte bruge plænen foran kirken og sognegården til den årlige juletræstænding. 
Af samme grund er vi meget taknemmelige for, at vores præster er så gode til at være synlige og tilstede i lokalområdet. Det betyder, at de både er kendte og anerkendte for deres virke.

Hvorfor blev du medlem af menighedsrådet?
Jeg er opvokset i Indre Mission og har været kirkelig aktiv hele mit liv. Derfor var det at være en del af kirken, der hvor jeg bor, helt naturligt og selvfølgeligt for mig.

Hvilken betydning har folkekirken og kristendommen for dig? 
Den er i høj grad et livsgrundlag for mig – et trosgrundlag, som er en central del af mit liv og min hverdag. Jeg er både vokset op med, og har levet mit liv i, at være en del af en menighed og et fællesskab omkring at være kirke i samfundet.

Hvad er det mest positive ved at være menighedsrådsmedlem?
Jeg synes, det er utroligt givende at have så stor medindflydelse på, hvordan folkekirken er kirke i nærmiljøet. Og det betyder meget for mig at være med til at foranledige nogle gode lokale fællesskaber med et værdiudgangspunkt, der er væsentligt for de mange mennesker, der tager del i dem.
For mig er det mest centrale, at folk oplever, at der er noget at samles om i kirken. Der er rigeligt med aktiviteter i samfundet i dag. Så hvis det ikke var en værdibaseret – og for mange trosbaseret – ting at deltage i kirkefællesskabet, mener jeg, at kirken ville udvande sin rolle og blive overflødig. Derfor er det vigtigt, at vi markerer os som andet end en kulturel institution.

Det er også meget positivt at være med til at skabe nogle gode rammer omkring vores præster. Det er en anden central opgave for os som menighedsråd, for det er utroligt vigtigt for de mennesker, præsterne har med at gøre. Det er mennesker, som måske i mindre grad har kontakt med kirken i hverdagen, men i høj grad får det igennem markante hændelser i deres liv, som når de mister en nær relation, skal giftes eller have døbt et barn. Ved de markante skillelinjer i livet skal vores præster være godt understøttet. På den måde kan de byde ind med det, der er brug for i den enkelte situation, og samtidig stå for et værdimæssigt udgangspunkt, man kan forholde sig til og læne sig ind i.

Hvordan er I menighedsråd i Hornslet?
Vi forsøger at være det sammen. I stedet for at have parallelle udvalg, der arbejder med noget forskelligt, har vi vægtet i højere grad at være et fælles menighedsråd, hvor alle er med i, hvad der foregår.

Noget af det, jeg har lagt meget vægt på i løbet af mine tolv år som formand, og som jeg også har oplevet, at man i menighedsrådet har været glad for, er den måde, vi tilrettelægger menighedsrådsmøderne på. Sådan at alt det, der har værdimæssig baggrund, altså kirkens liv, kommer først på dagsordenen, mens alt det administrative kommer til sidst. Det er givtigt for alle, at vi som menighedsråd fungerer som et værdibaseret fællesskab snarere end et administrativt organ. Og de administrative ting bliver jo gjort, uanset om vi bruger lang eller kort tid på dem som et punkt på dagsordenen.

Hvad er det mest udfordrende ved at være menighedsrådsmedlem?  
Det mest udfordrende er, at vi både er bestyrelse og ledelse. Vi skal både være glade amatører, som glæder sig over arbejdet, men samtidig skal vi også være en professionel ledelse, der tager sig godt af de ansatte og har et ordentligt samspil med præsterne.

Hvad er dit bedste råd til andre, som overvejer at stille op til valget?  
Først og fremmeste er mit bedste råd at stille op. Men det er også godt at have gjort sig nogle tanker om, hvad man gerne vil – at sætte sig ind lidt ind i, hvad der sker lokalt, og hvad man ønsker, kirken skal være mere tydelig omkring.

Luk menu