Hvilsager og Lime Sogne

Hvordan er det at lede kirken i Hvilsager og Lime?

I Hvilsager og Lime har en række lokale ildsjæle påtaget sig det frivillige arbejde som menighedsrådsmedlemmer. Det blev de valgt til i 2016, og i de to menighedsråd er de med til at sætte den afgørende retning for, hvordan kirken skal være i sognene.
I anledning af, at der i år skal vælges nyt menighedsråd, fortæller to nuværende menighedsrådsmedlemmer, hvad det betyder for dem at være med i arbejdet for kirken og fællesskabet.

Gå direkte til dit sogn:

Hvilsager og Lime - et 150 år gammelt samarbejde

Tilsammen udgør Hvilsager og Lime ét pastorat, alligevel har hvert sogn sit eget menighedsråd. 

Der er nu ikke, fordi der er kurrer på tråden mellem de to sogne. Tværtimod. Hvilsager og Limes menighedsråd har et frugtbart samarbejde, der rækker langt, langt tilbage. 

Officielt er der tale om to menighedsråd, men hovedparten af møderne holdes sammen. Sådan har det næsten altid været. Både udvalg og den retningsgivende vision er også fælles for de to sogne. 

Levende kirke, levende samfund
”En levede kirke i et levende samfund”. Sådan lyder overskriften på visionen for de to menighedsråd, der på mange måder fungerer som et.

 

 

Den fængende titel, som rådene har givet deres fælles mål, dækker over en hel række af arbejdsopgaver – og et stort ansvar.

Menighedsrådenes medlemmer skal blandt andet gøre kirken til en god arbejdsplads for dens personale.
De skal også stå for vedligeholdet af de gamle, historiske kirkebygninger og kirkegårde, mens de sørger for, at det hele bevares som smukke, betydningsfulde og imødekommende steder at besøge.
Dertil kommer indholdet. Gudstjeneste skal være interessant, men uden at give helt slip på sine kulturhistoriske rødder. Folkekirkens traditioner og budskaber skal i det hele taget formidles igennem fængende, alsidige arrangementer, god undervisning og ’pr-indsatser’ som kirkeblade og annoncering i lokalavisen.

Åbne døre først og fremmest
De mange forskellige opgaver peger i én retning. Kirkerne skal være en levende og synlig del af lokalsamfundet. En af de tilbagevendende fokuspunkter for menighedsrådene i Hvilsager og Lime er netop åbenhed. Kirkerne skal byde områdets borgere ind gennem alle sine aktiviteter og tiltag. Uanset om den lokale person, der kommer forbi, bor på det nærmeste plejehjem eller er nybagt mor.

Hvilsager - lille sogn, stort fællesskab

Vi kan have forskellige meninger, og vi er også forskellige i forhold til alder og erhverv. Men vi er sammen om, at vi bor i det her område, og at vi vil Folkekirken.

Rikke Karstensen
Menighedsrådsformand, Hvilsager Sogn

Rikke Karstensen: Kirkens dør skal være åben

Hvad kendetegner brugerne af kirken i jeres sogn?
Det er sådan set folk i alle aldre, der bruger vores kirke. Selvom dem, vi ser til højmessen, nok mest er de ældre, ligesom det er mange andre steder. Men vi har forskellige grupper, som bruger kirken på forskellige måder. Nogen kommer for eksempel til vores sognearrangementer eller vores sogneudflugter, uden at de nødvendigvis kommer i kirken om søndagen. Og nogen kommer til det hele.

Det er noget, vi i menighedsrådet har snakket meget om – at vi skulle have en åben dør. Det har været vigtigt for os at lave nogle forskellige tilbud. Vi vil gerne have nye folk indover dørtærsklen, og derfor vil vi lave noget, som for nogen er nemmere at komme til end søndagsgudstjenesten.

Hvilken rolle spiller kirken i jeres lokalområde?
Vi er et landsogn, og vi er et lille sogn. I den sammenhæng synes jeg, at den spiller en stor rolle. I vores sogn er der stort set kun beboerforeningen og kirken tilbage af steder, man kan komme i.
Det kan godt være, at folk ikke nødvendigvis kommer søndag til gudstjenesten, men de følger alligevel med i, hvad der sker. Og så kan det som sagt være, at de kommer med på en gåtur eller en udflugt eller noget andet. 

Vi har haft to vakancer. I den første kom der ikke noget kirkeblad – vi sprang to numre over, og dengang havde vi snakket om, om der var egentlig overhovedet var nogen, der ville savne bladet. Men det var der faktisk mange, som gjorde. Så der er belæg for at udgive kirkebladet – i hvert fald i vores sogn. Også fordi her er mange ældre, som måske ikke lige går på Facebook eller en hjemmeside og bliver opdateret.

Kan du fortælle lidt om samarbejdet med Lime Sogn?
Ja, det har vi altid haft. Vi har været sammen i over 150 år, så det er ikke noget nyt. Og det er egentlig lidt mærkeligt, for vi er jo bund og grund for eksempel tættere på Mørke. Vi støder kun lige akkurat op til Lime. Men vi har altid været fælles om den samme præst, organist og kirkesanger.
Vi holder også menighedsrådsmøder sammen. Og det har været fantastisk. For vi ikke er så mange, så vi har haft megen sparring med hinanden. Det har faktisk været helt uundværligt. Jeg tror også i bund og grund, at vi betragter os som ét stort menighedsråd på mange punkter. Men vi har selvfølgelig nogle ting, hvor vi deler det op. Vi kan også sagtens holde møder hver for sig. 

 

Hvis vi for eksempel har noget i Hvilsager, som ikke vedrører Lime, er der jo ikke nogen grund til, at de skal sidde og bruge tid på det. 
Jeg synes, vi har et stort og meget fint samarbejde – vi har virkelig kunne bruge hinanden meget.

Hvor længe har du siddet i menighedsrådet og med hvilke roller?
Jeg kom med som suppleant først, hvor jeg sad i tre år, og så kom jeg bagefter ind og var næstformand i den sidste del af en periode, og efter det har jeg siddet otte år som formand.

Hvorfor blev du menighedsrådsmedlem?
Jeg er altid kommet i kirken. Og ellers var det nok mest, fordi præsten kom og spurgte, om jeg ville være med. Men det var ikke noget fremmet for mig at komme med i menighedsrådet. Jeg kommer fra en familie, som har været aktiv i folkekirken.

Hvad har været det bedste i ved at være en del af rådet?
Jeg har været mest glad for, at vi har haft et stort fællesskab.
Og det har været en glæde, at tingene er lykkedes for os. Vi har haft det godt med hinanden, og jeg synes, at vores kirke er kendetegnet ved, at vi har nogle gode og engagerede medarbejdere. Det skal være hyggeligt at komme i kirken – også som ansat eller menighedsrådsmedlem. Sådan er det her.

En af de gamle menighedsrådsmedlemmer, der har været med i 30 år, plejer at sige, at hun aldrig nogensinde ikke har haft lyst til at gå til et menighedsrådsmøde.
Vi har også haft en kirkesanger, der var her i 50 år, og en præst, der blev i 35 år. Derudover har vi lige haft to 25-års jubilæer – et i Lime og et i Hvilsager. Så vi har en god arbejdsplads her, og det betyder meget.

Hvad har du bidraget med som medlem?
Helt konkret har jeg siddet i byggeudvalget, fordi vi skulle lave en ny kirkemur. Det var et større projekt udover en masse små, vi også har haft. Og så har vi haft en masse ansættelser i min tid – vi har ansat en ny kirkesanger og to gravere, en gravermedhjælper og to præster. Derudover har jeg også været med til at lave kirkebladet.

Har du en særlig relevant baggrund?
Nej, det vil jeg ikke sige. Når vi ikke er ret mange i menighedsrådet, bliver man nødt til bare at gøre tingene. Måske kunne det være gjort smartere, men det er netop det interessante ved at sidde i et menighedsråd – man får lov til at prøve nogle ting af uden nødvendigvis lige at have en bestemt uddannelse bag sig.

Hvad har været det mest udfordrende ved at sidde i menighedsrådet?
Det var, da vores præst stoppede efter 35 år, og vi skulle gå fra en meget, meget aktiv fuldtidspræst til, at vi kun måtte få en deltidspræst. Det var både udfordrende og frustrerende.

Hvad betyder folkekirken for dig?
Den betyder rigtig meget. Både den og kristendommen er et livsgrundlag for mig.

Hvordan bruger du kirken?
Jeg synes faktisk, jeg bruger den til det hele. Altså jeg deltager selvfølgelig i alt det, jeg kan, og går også til gudstjenester. Så jeg bruger kirken meget. Det er også derfor, det har været vigtig for mig at bevare den, så den ikke er blevet gjort til en lejlighedskirke.

Hvorfor fungerer jeres menighedsråd godt?
Selvom vi er forskellige på mange punkter, har der været en god ånd fra starten af. Folk respekterer hinanden her. Vi gør også sådan nogle gode gammeldags høflighedsting, som at give hånd og den slags. Det kan jeg rigtig godt lide – det er der for lidt af i dag.
Vi kan have forskellige meninger, og vi er også forskellige i forhold til alder og erhverv. Men vi er sammen om, at vi bor i det her område, og at vi vil folkekirken.

Hvad er dit bedste råd til folk, som overvejer at stille op til menighedsrådsvalget?
At de skal gøre det. Jeg synes, det er vigtigt at bakke op om det lokale, og her er det en god måde at gøre det på. Og samtidig er det både sjovt og lærerigt. 

I Lime er kirken en aktiv medspiller i lokalsamfundet

Det er virkelig noget af det, der er vigtigt for os i menighedsrådet – at skabe bredde i vores tilbud, så vi får forskellige mennesker til at komme til de forskellige ting, både gudstjenester og arrangementer.

Lise Drejer
Menighedsrådsformand, Lime Sogn

Lise Drejer: Vi bevarer en vigtig kulturarv

Hvilke arrangementer tilbyder I?
Vi prøver at lave forskellige former for gudstjenester. For eksempel har vi haft en stillegudstjeneste i januar eller februar, og sidst havde vi en kyndelmissegudstjeneste. Derudover har vi sommermøde og efterårsmøde, som vi afholder i fællesskab med Hvilsager. Sommermødet står Hvilsager for, og efterårsmødet står vi for. Vi har også en sogneaften, BUSK-gudstjeneste og luciagudstjeneste.
Det er virkelig noget af det, der er vigtig for os i menighedsrådet – at skabe bredde i vores tilbud, så vi får forskellige mennesker til at komme til de forskellige ting, både gudstjenester og arrangementer.

Hvilken rolle spiller folkekirken i jeres lokalområde?
Kirken betyder, at vi har et sted at mødes i fællesskab. Vi er en landsby, og mange kender hinanden.
Derudover har vi en del unge nytilflyttede familier, som vælger at få deres børn døbt i den lokale kirke.
Folkekirken sørger også for, at så mange som overhovedet muligt kender vores præst.

Hvor længe har du siddet i rådet, og hvilke roller har du haft?
Jeg har siddet siden 2012, så det er to perioder. Først var jeg menigt medlem, så var jeg i en kort periode næstformand. Bagefter blev jeg kirkeværge og kontaktperson, og nu i den her periode er jeg kontaktperson og formand.

Hvorfor blev du menighedsrådsmedlem?
Det var, fordi jeg blev spurgt. Og så var jeg lige gået på efterløn, så jeg tænkte i forvejen på, om jeg måske skulle yde en frivillig indsats indenfor et eller andet.

Hvad er det mest givende ved at sidde i menighedsrådet?
Du bliver en del af et fællesskab og møder nogle nye mennesker. Og du lærer en masse, samtidig med at du får indflydelse.

Er der noget, der står frem for dig, som du har bidraget med?
Nej, det synes jeg ikke – i hvert fald ikke mere end alle andre. Menighedsrådsarbejde er en fælles indsats.

Hvad har været det mest overraskende ved arbejdet?
Det har nok været, hvor meget der egentlig er at sætte sig ind i. Jeg har selvfølgelig også haft skiftende roller, men der har løbende været mange emner at sætte sig ind i. Især som kontaktperson – det er et givende arbejde, men der er også mange ting, man skal undersøge og være opmærksom på i forhold til medarbejderne.

Hvad betyder folkekirken for dig?
Der var en anden person, der sagde det så godt: Den betyder, at man har noget større end en selv at læne sig op ad. Og der er selvfølgelig også den ro og fordybelse, det giver, når man deltager i nogle af kirkens arrangementer. Folkekirken har en særlig rummelighed.

Hvad er dit bedste råd til andre, som overvejer at gå ind i menighedsrådsarbejdet?
Jamen hvis man overvejer det, så synes jeg egentlig bare, man skal gøre det.
Personligt mener jeg også, at hvis man stiller op til menighedsrådsvalget, skal man kunne lide at gå i kirke. Det er ikke, fordi man behøver at sidde i kirken hver gang, der sker noget, men man skal kunne lide at komme der.

Er du en trofast kirkegænger?
Ja, efter jeg er kommet i menighedsrådet, er jeg. Men jeg var ikke før. Jeg er vokset op med kirkegang og kom i kirken som barn, fordi min forældre indimellem gik i kirke. Mens jeg gik på arbejde og havde små børn var det ikke noget, jeg gjorde meget.
Når man er kommet ind i menighedsrådet, synes jeg, at man er forpligtet til at bakke op om arrangementerne – altså i det omfang, man nu engang kan. Men det var ikke noget, jeg tænkte så meget over, inden jeg kom i menighedsrådet.

Hvad er I som menighedsråd gode til?
Jeg synes, vi har et godt fællesskab, der bakker op om vores præst. Og så er vi en levende kirke i et levende samfund. Her er plads til alle, og vi tør prøve noget nyt.

Er der noget, I kunne blive bedre til?
Der dukker ikke lige umiddelbart noget op. Men for nylig var jeg på et kursus, hvor biskoppen kom med et indlæg, og jeg er meget enig i det, han sagde der: At vi selvfølgelig i et eller andet omfang skal følge med tiden, men der ligger også en kulturarv i kirken, som vi også skal have respekt for og passe på. Det er en vigtig balancegang at bevare i vores arbejde.

Mangler I nogle særlige kompetencer i menighedsrådet?
Det synes jeg er svært at svare på. For jeg kan godt sige, at vi mangler nogen med en speciel kompetence, men hvis nu der ikke er nogen, der har den, så må vi omrokere med det, vi har. Det er vigtigt at få kompetencer, vi mangler, ind. Men det er endnu vigtigere at få folk ind i det hele taget, og så må vi løse eventuelle mangler hen ad vejen.

Luk menu