Marie Magdalene, Koed og Pindstrup Sogne

Sådan er vi kirke i Marie Magdalene, Koed og Pindstrup

Otte ildsjæle fra Marie Magdalene, Koed og Pindstrup har påtaget sig et stykke frivilligt arbejde som menighedsrådsmedlemmer. Det blev de valgt til i 2016, og i det fælles menighedsråd er de med til at sætte den afgørende retning for, hvordan kirken skal være i de tre sogne.
 I år er der igen menighedsrådsvalg. I den anledning kan du her på siden læse mere om, hvordan arbejdet i menighedsrådet folder sig ud i dit nærområde. 



Kirke er noget, vi skaber sammen

Kirker af levende sten
I Grundtvigs salme ”Kirken den er et gammelt hus” synger vi:

”Vi er Guds hus og kirke nu,
bygget af levende stene.”

Det er os borgere i lokalområdet, der er kirke. Os, der er menighed. Os, der har ansvaret for at være de sten, der bliver bygget videre på, som breder kristendommen ud i nærmiljøet, ved at være gode ambassadører for vores lokale kirker.

Vi har tre meget forskellige kirker i tre meget forskellige bysamfund, og derfor bruges vores kirker også forskelligt. Kirkerummet bruges til mange andre ting end traditionelle højmesser om søndagen.

Musikgudstjenester og koncerter
I Pindstrup Kirke er for eksempel god lyd. Det udnytter vi til jazzpoesi-aftener. Her sætter Jazz-guitarister, digtere og kunstnere, som vi henter både lokalt og nationalt, ord og billeder på bibelhistorier og også på den flotte kirkekunst i rummet.

I det hele taget fylder musik og sang meget hos os.
Vi har et temakor, som tre gange om året har et forløb med nyere musik, som vi kæder sammen i en gudstjeneste. Det har været Burhan G, Sebastian, Rockmamas, Seebach, og om et par uger er det Thomas Helmigs sange, der synges og prædikes over.
Vi ser mange nye til disse korforløb og afslutningsgudstjenester. Det er mennesker, som måske ikke synes, at de passer ind i en klassisk højmesse, men nyder denne form i stedet.

Ligeledes har vi et højtidskor, som også består af frivillige i sognene, som sætter ekstra sang på de klassiske kirkelige højtider og dermed løfter sammen med de ansatte. Vi laver kirke sammen.

Hvad kan et kirkerum?
Fordi kirkerummet i Pindstrup er meget fleksibelt med sine løse, flytbare bænke, dækker vi langbord i midten til Skærtorsdag og høst. Og vi sætter caféborde op i bunden af kirken til plejehjemsgudstjeneste, strikkegudstjeneste eller forårsgåture.

En del af vores vision i sognene er nemlig at være og lave kirke med andre. Derfor samarbejder vi med nabosognene (Lime-Hvilsager og den katolske kirke) og vandrer sammen til hinandens kirkerum til andagt, kaffe og snak på tværs. Når vi skal tilbage, foregår det med veteranbil eller motorcykel sammen med Slow Riders (den lokale motorcykelklub).

På denne måde håber vi, at folk får øjnene op for, at kirken er andet end gudstjeneste om søndagen.
Sidste år fik vi lavet fire flotte stolaer, som lokale kvinder har syet, broderet og kniplet med blik for de enkelte kirkers udsmykning, farver og symboler. Så også her skabes der kirke sammen med folk.

Vi har ingen sognegård, men til gengæld har vi mange konfirmander og juniorkonfirmander. Derfor foregår meget af vores undervisning i selve kirkerummet. Det gør, at de børn og unge, vi møder, får et meget nært forhold til den kirke, de tilhører, og hurtigt føler sig hjemme. Det nære tilhørsforhold kan vi også kan mærke, når børn og unge kommer til Kirke i Børnehøjde og andre tilbud.

Kirken kommer ud
Vi har rykket kirken ud af kirkerummet og ud i byen – i lokalsamfundet. Hvert år er vi en del af de lokale sommerfester, som samler alle, på tværs af generationer.
Vi har også et fint samarbejde med nabokirkerne i det gamle Midtdjurs-område, som vi samles med til fællesgudstjenester fire gange om året, på skift i vores i alt ni kirker. Og indimellem ved Skarresø til en friluftsgudstjeneste.

Desuden er vi nu i gang med et lokalprojekt i Koed for at bakke op om både kirke- og byliv i det lille landsbysamfund i samarbejde med forsamlingshuset og andre ildsjæle.

Forener kulturarv og aktualitet
”Slægters fodtrin lyder mod os
op igennem glemte år
danse-lette eller tunge,
som de følte deres kår,
når de andagtsfulde kom med
deres små til livets Gud,
når de knugede af sorgen
bar de kære døde ud.”

Sådan synger vi med i en af de nye salmer.
Kirkerne hos os har stået siden 1200-tallet og dannet rammen om både de store lykkelige begivenheder samt de smertefulde dage, hvor livet gør ondt, og vi mister og sørger.

Hos os vil vi gøre, hvad vi kan for at skabe de rammer, som bibeholder traditionen og samtidig taler ind i moderne menneskers hverdag, så de føler, at kirken og kristendommen stadig har en rolle for dem i dag, og at de selv kan være med til at skabe den.

Menighedsrådsmedlem - et arbejde der nytter

Netop derfor er jeg meget tilfreds med, at de fleste vigtige beslutninger bliver taget alene af menighedsrådet. Det er uden tvivl meget motiverende for medlemmer af et menighedsråd, at det “nytter noget, hvad de gør”.

Hans-Jørgen Jensen
Menighedsrådsformand, Marie Magdalene, Koed og Pindstrup

For Hans-Jørgen er det centrale ved menighedsrådsarbejde , at man kan gøre en reel forskel.

Hans-Jørgen Jensen, svarer på, hvad menighedsrådet egentlig er, og hvad man kan forvente sig af at være menighedsrådsmedlem.

Hvad er menighedsrådet?
Det er et råd af medlemmer fra menigheden – medlemmer af Folkekirken, som er bosat i vores sogne, samt personer, der har løst sognebånd til en af vores præster. Det fungerer egentlig som en kommunalbestyrelse, hvor der tages beslutninger om de fleste ting, der sker i vores sogne. Næst efter Kirkeministeriet er Syddjurs Provsti og Aarhus Stift menighedsrådets højeste myndighed.

Hvor mange skal vælges til menighedsrådet i Marie Magdalene-Koed Pastorat?
Der skal vælges 8 medlemmer og 3 suppleanter for en fireårig periode. Vore præster er ”fødte” medlemmer af menighedsrådet på lige fod med de valgte. Menighedsrådet konstitueres ved et møde før kirkeårets start, som er første søndag i advent.

Hvilket ansvar har menighedsrådet?
Vi er blandt andet arbejdsgiver for alle ansatte, dog undtaget præsterne. Men ved nyansættelse af en præst er det alligevel menighedsrådet, der indstiller en kandidat til endelig beslutning i Aarhus Stift og i Kirkeministeriet.
Vi er ansvarlige for kirkegården i samarbejde med det ansatte graverpersonale. Vi er budgetansvarlige i forhold til de midler, der er stillet til rådighed.

Vi er ansvarlige for bygninger – både vedligeholdelse og nyetablering. Vi har stor indflydelse på, hvorledes restaurering af bygninger skal foretages, men her er vi dog ikke helt selvbestemmende, da både provstiet, stiftet og Nationalmuseet har en betydelig indflydelse på sådanne beslutninger. Når en bygning er fredet, er der jo begrænsninger for, hvad vi må ændre.

Hvilke hverv og udvalg er der?
Ved konstitueringen vælges formand, næstformand, kasserer, kontaktperson, kirkeværge og sekretær. Derudover vælges medlemmer til kirke- og kirkegårdsudvalg, aktivitetsudvalg og økonomiudvalg. Kontaktpersonen har kontakten til medarbejderne, står for MU-samtaler, udarbejdelse af ansættelsesaftaler samt andre personaleforhold.
Kirkeværgen har det overordnede tilsyn med kirken og kirkegården i samarbejde med Kirke- og kirkegårds-udvalget. Det kan være alt fra nyanskaffelser til kirkegården og ændring af kirkegårdens indretning til vedligeholdelse og renovering af bygninger.

Derudover varetager kirkeværgen også nogle administrative funktioner i forhold til gravstedsaftaler. Dette foregår i tæt samarbejde med graveren.
Aktivitetsudvalget står for planlægning af koncerter, foredrag, kor, sang- aftner – ja faktisk de fleste af de aktiviteter, der ikke hører direkte under de almindelige søndagsgudstjenester.
Økonomiudvalget forbereder budgetter og vurderer kvartalsregnskaber. Dette sker i samarbejde med kassereren. Både budgetter og kvartalsregnskaber skal forelægges og godkendes i menighedsrådet.

Hvor kan man søge hjælp?
Som medlem af menighedsrådet kan man søge al den støtte, man har behov for både hos provstiet og stiftet. Specielt hos stiftet har man en række specialister, som har en utrolig viden om de kirkelige forhold. Derudover kan vi også få støtte hos Landsforeningen af Menighedsråd, som er vores faglige organisation.

Hvor ofte mødes menighedsrådet?
Vi holder menighedsrådsmøde ca. 10 gange om året. Dertil kommer møder i de forskellige udvalg. Vi skiftes også til at hjælpe til som frivillige ved arrangementer – lige fra koncerter til kirkekaffe. Vi vil selvfølgelig gerne have flere frivillige hjælpere tilknyttet – som ikke nødvendigvis er medlemmer af menighedsrådet. Man kan for eksempel være med i et udvalg eller tilbyde sin hjælp ved arrangementer.
Har man en god idé til et nyt tiltag i kirkens regi, er man også meget velkommen til at kontakte os herom. Det er blandt andet sådan, at både Stilletid og Strik til Hjemløse er startet.

Hvis man har lyst til at stille op til menighedsrådsvalget eller høre mere, hvad gør man så?
Først og fremmest synes jeg, at man skal møde op til vores orienteringsmøde 9. juni. Her kan man få svar på sine spørgsmål.
Man er også velkommen til at kontakte et medlem i menighedsrådet. Personligt tager jeg meget gerne imod spørgsmål – uanset om man ønsker at stille op eller måske blot være tilknyttet som frivillig hjælper. Jeg kan kontaktes på 22 21 49 66 – eller hjj@saabydal.dk.

Endelig er der selve opstillingsmødet den 15. september, hvor vi skal have valgt dem, der ønsker at stille op.

Hvornår blev du selv medlem af menighedsrådet?
Det blev jeg i 2008 – altså fra og med første søndag i advent det år.

Hvilke opgaver har du arbejdet med i din tid i menighedsrådet?
I min første periode var jeg formand for Kirke- og kirkegårdsudvalget og derefter kasserer og regnskabsfører i et år. I de efterfølgende to valgperioder har jeg været formand.

Har du kunnet bruge nogle af de kompetencer, du havde inden?
Ja – jeg har heldigvis i flere år været vant til at arbejde med regnskab, ligesom jeg ofte har skulle formulere juridiske aftaledokumenter. Det føler jeg, har været til megen nytte. Min erfaring med computersystemer har også gjort det lettere for mig at sætte mig ind nye systemer – særligt det år, hvor jeg var regnskabsfører.

Hvad er mindst tilfredsstillende ved at være i menighedsrådet?
Ofte føler man, at de beslutninger, hvor vi skal have Kirkeministeriet og Nationalmuseet ind over, kan være langvarige og besværlige. Det må man selvfølgelig acceptere, og jeg har ikke noget ønske om, at der skal ændres på disse forhold.

Hvad er mest tilfredsstillende ved at være i menighedsrådet?
Når vi har taget en beslutning, hvor man kan se, der sker en forbedring af nogle forhold. Det kan være alt fra simple arbejdsprocedurer til forbedringer af bygninger. Eller når vi får ansat nogle dygtige medarbejdere – hvad jeg føler, altid er lykkedes for os. Det er meget tilfredsstillende. Netop derfor er jeg meget tilfreds med, at de fleste vigtige beslutninger bliver taget alene af menighedsrådet. Det er uden tvivl meget motiverende for medlemmer af et menighedsråd, at det ”nytter noget, hvad de gør”. Jeg håber derfor, at vi kan bibeholde beslutningerne lokalt – det er værd at kæmpe for.

Den største tilfredsstillelse for mig har været, at jeg kan konstatere, at vores menighedsråd og vores medarbejdere har et godt samarbejde, ligesom der også er et godt samarbejde mellem de enkelte medarbejdergrupper. Her i vores sogn har vi et utroligt godt personale – fuld tilfredshed med alle. Så hvad det angår, skal man ikke holde sig tilbage fra at blive medlem af vores menighedsråd – tværtimod!

Interview og tekst: Birgit Boelsmand Andersen

Vil man være med, må man byde ind

Peter Ove Kristensen har fået øjnene op for bredden af den medbestemmelse, man har som menighedsrådsmedlem.

Jeg kunne godt mærke, at de gerne ville have en opstillet fra Pindstrup, og jeg syntes også selv, at vi burde være repræsenteret, så jeg meldte mig.

Peter Ove Kristensen
Menighedsrådsmedlem, Marie Magdalene, Koed og Pindstrup

Peter Ove Kristensen fra Pindstrup fortæller om at sidde i menighedsrådet:

Hvor længe har du siddet i menighedsrådet, og har du tænkt dig at genopstille?
Jeg kom ind ved sidste valg, så dette er min første runde. Og ja, jeg genopstiller til valget.

Hvilke tanker gjorde du dig, inden du kom i menighedsråd?
Jeg gik til opstillingsmødet. Jeg tænkte, at der sikkert ville komme nogle fra Pindstrup, men jeg var den eneste. Jeg kunne godt mærke, at de gerne vil have en opstillet fra Pindstrup, og jeg syntes også selv, at vi burde være repræsenteret, så jeg meldte mig.

Havde du nogle særlige forventninger til det?
Jeg havde ikke nogle forkromede forestillinger om det, men jeg vidste jo godt, at menighedsrådet bestyrede kirken sammen med præsterne. Jeg havde også en forventning om, at det ikke var et kirkepolitisk menighedsråd, men at samarbejdet kører, uanset hvor man står rent kirkeligt.

Er der noget, der har overrasket dig?
Jeg er måske lidt overrasket over, hvor mange ting vi er inde over. Man bestemmer jo selv, men vil man være med, må man også byde ind.

Hvilke opgaver har du arbejdet med?
Jeg sidder i kirke- og kirkegårdsudvalget. Jeg har også arbejdet en del med en konsulent omkring nogle lyddæmpende plader. Derudover deltager jeg naturligvis i menighedsrådsmøder, kirkesyn m.m. og giver gerne mit besyv med indimellem.

Har du kunnet bruge nogle af dine erfaringer fra tidligere?
Jeg har nogle erfaringer fra andre foreninger, så jeg kender til organisatorisk arbejde.

Hvordan vil du beskrive jeres indflydelse på det, der foregår i kirken?
Vi har et aktivitetsudvalg, der styrer vores arrangementer og særlige gudstjenester, men den endelige beslutning bliver taget på menighedsrådsmøderne.

Er der noget, du er særlig stolt af i din periode i menighedsrådet?
Ja, jeg synes de nye adgangsforhold, vi har fået lavet ved Marie Magdalene Kirke, er gode. Derudover fik vi jo også klargjort Pindstrup Kirke til dets 50-års jubilæum, så den blev rigtig fin.

Hvordan kan vi bedst ”brande” det at sidde i menighedsråd?
Jeg tror her, at den personlige kontakt er vigtigst. Jeg har det da i baghovedet – hvem kan jeg kontakte, som måske er interesseret. Det er også vigtigt at få meldt ud, at vi har et godt og venskabeligt forhold i menighedsrådet, hvor der er plads til fri drøftelse, og alle kan komme på banen.

Interview og tekst: Birgit Boelsmand Andersen

Luk menu