Tved, Helgenæs og Vistoft Sogne

Sådan er vi kirke i
TVED, HELGENÆS OG VISTOFT

15 lokale ildsjæle fra Tved, Helgenæs og vistoft har påtaget sig et stykke frivilligt arbejde som menighedsrådsmedlemmer. Det blev de valgt til i 2016, og i det fælles menighedsråd er de med til at sætte den afgørende retning for, hvordan kirken skal være i de tre sogne.
I år skal der endnu engang vælges nyt menighedsråd. I den anledning kan du her på siden læse mere om, hvordan arbejdet i menighedsrådet folder sig ud i dit nærmiljø. 

På Mols og Helgenæs driver vi kirken sammen

En del af det lokale fællesskab
Mols-Helgenæs består af syv sogne med i alt syv kirker (Agri, Egens, Knebel, Vrinners, Tved, Helgenæs og Vistoft) samt Rolsø Kirkegård. Området er inddelt i to pastorater: Knebel-Rolsø-Agri-Egens og Tved-Helgenæs-Vistoft. Inden for de seneste år har menighedsrådene i de to pastorater lagt sig sammen, således at der for hvert pastorat i dag er ét menighedsråd.

Kirkerne i vores to pastorater er fælles om en række ting – organister, flere børne-og voksenkor samt kirkeblad og hjemmeside. Vores to menighedsråd samarbejder også om det klare mål at få mest kirke for pengene og sikre gode, relevante tilbud for alle beboere i området.

For os er nærhed og synlighed i lokalmiljøet centralt. Kirken skal være med fra vugge til grav. Og den skal være et positivt bidrag til det liv og de mennesker, der gør Mols og Helgenæs til et helt særligt sted at bosætte sig og besøge.

I 2021 åbner Knudepunktet i Knebel, som bliver et samlingssted for hele området med et spritnyt børnehus, idrætsfaciliteter, møderum, multisal, madhus og kontor til præsterne. Det er planen, at kirkerne kommer til at indgå aktivt i fællesskabet i Knudepunktet, og at mange kirkelige møder, undervisning og arrangementer i fremtiden skal udfolde sig her.

Vores vision er en kirke i øjenhøjde
Visionen for kirkerne på Mols-Helgenæs er naturligvis at sikre gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Menighedsrådene har en ambition om, at kirken skal være solidt forankret i lokalsamfundet, være et samlingspunkt og en aktiv del af sognenes liv. Vi ønsker derfor en kirke i øjenhøjde, der er med i lyst og nød; ved livets begyndelse og ved livets slutning. Vi ønsker at have et varieret udbud af aktiviteter til alle aldersgrupper og for fastboende, fritidsborgere og turister.

Vi er åbne for forslag og initiativer i arbejdet med at bevare og forny et kirke- og sogneliv, der har stor opbakning blandt sognets beboere.

En pallette af aktiviteter for de lokale, fritidsborgere og turister
Vi er brede i vores kirkelige udbud – og hylder den diversitet, som dækker alt fra læsning af højlitterære værker til foredrag om humor, og fra babysalmesang til ture ud i det blå i samarbejde med det lokale ældrecenter. Vi er desuden så priviligerede at have et meget stærkt musikliv i vores kirker med hele fem kor, og et væld af koncerter og andre musikalske arrangementer.

Bygger på kristne grundværdier
I forlængelse af kirkens trosgrundlag er vores værdier: troværdighed, åbenhed, respekt og engagement.

Mød to kirkeværger: Der skal være plads til både humor og alvor

Jeg er 100% enig med Piet Hein i, at ”den, der kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.

Erik Lykke Sørensen
Kirkerværge i Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd

”Folk uden humor skal have mellemste invalidrente”
Erik Lykke Sørensen er til daglig landmand, men i Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd er han kirkeværge for Tved Kirke. Bent Caspersen arbejder som skovløber, men bruger en del af sin fritid som kirkeværge for Agri og Egens Kirker. 
Titlen som kirkeværge er ikke det eneste, de to er fælles om. De er begge mænd med meninger og holdninger. De er begge forholdsvis nye i menighedsrådsarbejdet. Og så deler de en humoristisk tilgang til både hverdag og fest. Men alvoren er der stadig plads til.

Hvordan endte I overhovedet i denne sammenhæng som menighedsrådsmedlemmer og som kirkeværger?
Bent: Den beslutning var egentlig ikke så langt væk. Min bedstefar var formand for menighedsrådet i en lang årrække og var også engageret i sognerådet, der hvor vi boede. Nu havde jeg så nået en alder, hvor det lå i luften, at det var min tur. Da jeg så blev opfordret til at stille op, tænkte jeg faktisk: ”Nå ja, så er det altså nu, jeg skal tage min tørn.”

Erik: For mig var det lidt af det samme. Jeg blev opfordret, og så lå det ligesom i luften, at det var på tide at engagere sig. Det er nemt nok at kritisere, men hvis man vil noget med tingene, må man somme tider tage ansvaret på sig.

I er begge kirkeværger. Hvor godt kender I hinanden, og spørger i nogensinde hinanden til råds?
Erik: Vi har faktisk kendt hinanden siden 1982. Det var, mens vi begge arbejdede i Sønderjylland. Men da vi stødte på hinanden igen her på Mols, gik der lige et stykke tid, før det gik op for os, at vi gensidigt var gamle kendinge.

I er begge kirkeværger. Hvor godt kender I hinanden, og spørger i nogensinde hinanden til råds?
Erik: Vi har faktisk kendt hinanden siden 1982. Det var, mens vi begge arbejdede i Sønderjylland. Men da vi stødte på hinanden igen her på Mols, gik der lige et stykke tid, før det gik op for os, at vi gensidigt var gamle kendinge.
Bent: Jeg ved ikke, om vi direkte spørger hinanden til råds, men når vi alligevel snakker sammen – og det gør vi bl.a., fordi vi handler med hinanden – så spørges der af og til: ”Hvordan gør I det eller det?”. Det kommer helt naturligt, og vi er aldrig bange for at udfordre hinanden. 
Erik: Nej, for vi ved, at vi kan stole på hinanden, og vi spørger aldrig forgæves.

Er der plads nok til humor i menighedsrådsarbejdet, eller er der for mange regler og forordninger, der skal tages hensyn til?
Erik: Vi har et menighedsråd, hvor der helt bestemt er plads til både humor og alvor. Og jeg er 100% enig med Piet Hein i, at ”den, der kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”. Vi kan tale frit. Vi støtter hinanden. At det så indimellem kan være lidt tungt med alle de instanser, vi skal igennem for at få lov til at udrette noget, er noget helt andet.

Bent: Vi er jo et sammenlagt menighedsråd med mange nye medlemmer, men jeg er enig med Erik i, at der bestemt er plads til både et stort grin og til de seriøse debatter. Vi kan gå hinanden lidt på klingen med respekt for forskellige meninger uden at blive sure. Vi kunne nok godt tænke os, at nogle ting kunne ske lidt mere frit og ikke være underlagt så mange regler. Men det vænner man sig vel til i længden.

Hvis I skulle sige, hvad der er det vigtigste ved Folkekirken her på Mols og Helgenæs, hvad ville I så vægte højest?
Begge: Præsten, ingen tvivl om det. Vi er så heldige at have to præster her på Mols og Helgenæs, som favner alt det, der er essensen i Folkekirken. Humor, vid, forståelse, omsorg, fasthed og en god forkyndelse. Det skaber præcis det sammenhold og den mening, der giver ro og tryghed. Erik: At vores præster ikke løber af pladsen vises tydeligt af, at Jan er præst nr. 19 efter Reformationen. Så kan I jo selv prøve at regne tilbage.
Bent: Præsten er det helt naturlige samlingspunkt for sognet. Og sådan skal det være.
Begge: Og så giver det alt andet lige en helt speciel fornemmelse at gå ind i et kirkerum og tænke på, at her sad dine forfædre også. Og her er dine børn døbt og konfirmeret og måske gift. Det er en god, rød tråd at forholde sig til.

 

Interview: Elsa Holmer, medlem af menighedsrådet i Knebel-Rolsø-Agri-Egens Pastorat.

Efterskrift: Interviewet er lavet i 2017, hvor Betty Højgaard og Jan Schmidt var pastoraternes fungerende sognepræster. Siden er Betty stoppet som sognepræst, mens Jan fortsætter indtil sin pensionering i sommeren 2020. 

Luk menu