Tved, Helgenæs og Vistoft Sogne

Sådan er vi kirke i
TVED, HELGENÆS OG VISTOFT

15 lokale ildsjæle fra Tved, Helgenæs og vistoft har påtaget sig et stykke frivilligt arbejde som menighedsrådsmedlemmer. Det blev de valgt til i 2016, og i det fælles menighedsråd er de med til at sætte den afgørende retning for, hvordan kirken skal være i de tre sogne.
I år skal der endnu engang vælges nyt menighedsråd. I den anledning kan du her på siden læse mere om, hvordan arbejdet i menighedsrådet folder sig ud i dit nærmiljø. 

På Mols og Helgenæs driver vi kirken sammen

En del af det lokale fællesskab
Mols-Helgenæs består af syv sogne med i alt syv kirker (Agri, Egens, Knebel, Vrinners, Tved, Helgenæs og Vistoft) samt Rolsø Kirkegård. Området er inddelt i to pastorater: Knebel-Rolsø-Agri-Egens og Tved-Helgenæs-Vistoft. Inden for de seneste år har menighedsrådene i de to pastorater lagt sig sammen, således at der for hvert pastorat i dag er ét menighedsråd.

Kirkerne i vores to pastorater er fælles om en række ting – organister, flere børne-og voksenkor samt kirkeblad og hjemmeside. Vores to menighedsråd samarbejder også om det klare mål at få mest kirke for pengene og sikre gode, relevante tilbud for alle beboere i området.

For os er nærhed og synlighed i lokalmiljøet centralt. Kirken skal være med fra vugge til grav. Og den skal være et positivt bidrag til det liv og de mennesker, der gør Mols og Helgenæs til et helt særligt sted at bosætte sig og besøge.

I 2021 åbner Knudepunktet i Knebel, som bliver et samlingssted for hele området med et spritnyt børnehus, idrætsfaciliteter, møderum, multisal, madhus og kontor til præsterne. Det er planen, at kirkerne kommer til at indgå aktivt i fællesskabet i Knudepunktet, og at mange kirkelige møder, undervisning og arrangementer i fremtiden skal udfolde sig her.

Vores vision er en kirke i øjenhøjde
Visionen for kirkerne på Mols-Helgenæs er naturligvis at sikre gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Menighedsrådene har en ambition om, at kirken skal være solidt forankret i lokalsamfundet, være et samlingspunkt og en aktiv del af sognenes liv. Vi ønsker derfor en kirke i øjenhøjde, der er med i lyst og nød; ved livets begyndelse og ved livets slutning. Vi ønsker at have et varieret udbud af aktiviteter til alle aldersgrupper og for fastboende, fritidsborgere og turister.

Vi er åbne for forslag og initiativer i arbejdet med at bevare og forny et kirke- og sogneliv, der har stor opbakning blandt sognets beboere.

En pallette af aktiviteter for de lokale, fritidsborgere og turister
Vi er brede i vores kirkelige udbud – og hylder den diversitet, som dækker alt fra læsning af højlitterære værker til foredrag om humor, og fra babysalmesang til ture ud i det blå i samarbejde med det lokale ældrecenter. Vi er desuden så priviligerede at have et meget stærkt musikliv i vores kirker med hele fem kor, og et væld af koncerter og andre musikalske arrangementer.

Bygger på kristne grundværdier
I forlængelse af kirkens trosgrundlag er vores værdier: troværdighed, åbenhed, respekt og engagement.

Menighedsrådsarbejde er også at værne om vigtig kulturarv

Jeg er håndværker, så det, der har stået meget frem for mig, og som jeg er utroligt glad for, er, at vi får lov til at holde alle bygningerne og kulturarven ved lige.

Karl Aage Sørensen
Menighedsrådsformand i Tved-Helgenæs-Vistoft Sogne

Mød formanden for menighedsrådet: Karl Aage Sørensen er 67, lokal tømrer og har været med i menighedsrådet i hele tyve år. For ham er arbejdet som menighedsrådsmedlem blandt andet en mulighed for at være med til at holde liv i en vigtig kulturinstitution.

Hvordan vil du kendetegne jeres sogn og måde at være kirke på?
Vi prøver på at leve op til en vision om at være kirke fra vugge til grav – vi vil være relevante, uanset hvor man er i livet, og nå ud til så mange muligt af dem, der bor i sognet. Derfor har vi også en del forskellige arrangementer i løbet af året, såsom spaghettigudstjenester for børnefamilierne, udflugter for de ældre og sogneaftener, som vi prøver at holde folkelige og lettilgængelige ved hjælp af spændende foredrag.

Derudover har vi omkring 1800 sommerhuse på Mols og Helgenæs, og mange af folkene derfra kommer også i kirken. For mange familier, der eksempelvis bor i lejligheder rundt omkring i landet, er sommerhuset et fast samlingspunkt. Derfor oplever vi tit, at sommerhusgæsterne vælger at blive gift og får deres børn døbt herude.

Hvordan sørger I for at være en aktiv del af lokalområdet?
Vi er blandt andet med i Skole-Kirke-Samarbejdet. Og så samarbejder vi med Mols i Udvikling om det nye fælleshus Knudepunktet. Det bliver også et vigtigt punkt i vores involvering i lokalområdet, fordi vi bliver synlige der, hvor der kommer en masse mennesker, og hvor vi forhåbentlig kan møde nogle andre grupper, end vi plejer. 

Hvor længe har du siddet i menighedsrådet og med hvilke titler?
Jeg har været med i tyve år. Jeg startede med at være menigt medlem, så blev jeg næstformand og var det i mange år. Jeg har også været kontaktperson, og de sidste fire år har jeg været formand. 

Hvorfor blev du medlem af menighedsrådet? 
Jeg arbejder som tømrer ude i lokalområdet, og på det tidspunkt havde mit firma fået til opgave at restaurere en af kirkerne. På den måde opdagede jeg, at det var meget spændende at arbejde med kirken som håndværker.

I den forbindelse tror jeg, at der var nogen i menighedsrådet, der fik øje på, at ”ham der, kan vi da vist godt bruge”. Faktisk blev jeg prikket et par gange, første gang var tilbage i 96, men det var lige tidligt nok, for mine børn var stadig helt små. Men i 2000 fik de mig overtalt.

Hvad har du været mest glad for ved din tid i rådet – er der et minde, som står særligt frem?
Det er selvfølgelig også det kirkelige. Men nu er jeg jo håndværker, så det, der har stået meget frem for mig, og som jeg er utroligt glad for, er, at vi får lov til at holde alle bygningerne og kulturarven ved lige.  
Det har også været nogle af de opgaver, jeg har kunnet tage på mig som bygningssagkyndig. Nu hvor vi skal have ny præst, har vi for eksempel totalrenoveret stuehuset i præstegården og nogle af udhusene, og i den forbindelse har jeg haft en stor rolle.

Hvad har det faglige udbytte været for dit vedkommende?
Fordi jeg har været kontaktperson, har jeg lært en masse om arbejdslovgivning, som jeg ikke var klar over – i forbindelse med ansættelser, afskedigelser og så videre.

Hvad har været det mest udfordrende?  
Det har været at skulle stå for ansættelser af folk. Men nu har provstiet heldigvis ansat en personalekonsulent, der kan bistå og aflaste kontaktpersonerne. Det har været en stor hjælp. Førhen stod vi næsten på Herrens mark og skulle have fat i landsforeningen eller kirkeministeriet, hvis der var problemer.

Vil du fortsætte i menighedsrådet?
Ja, jeg tager to år mere – hos os har vi lavet vores valgperiode om til to år i stedet for fire. Men så tænker jeg også, at jeg må have gjort min borgerpligt. Så har jeg jo været med i 22 år.

Hvad betyder folkekirken og kristendommen for dig?
Jeg er troende, men jeg er nok en ret gennemsnitlig kristen. Jeg kommer i kirken til højtiderne og til familiearrangementerne og også en enkelt gudstjeneste engang imellem

 

Kristendommen betyder meget for mig i sammenhold med danskheden. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har nogle grundsten i form af traditioner og kulturarv, som vi kan bygge samfundet ovenpå. Og det mener jeg, at kristendommen er udmærket til.

Er der noget, folkekirken skal blive bedre til?
Vi har talt om, at vi hen ad vejen måske indimellem kunne lave nogle gudstjenester med mere musik og gang i. Selvfølgelig skal vi også bibeholde vores højmesse og det, der hører dertil – det er der også behov for – men det andet kunne være sjovt at prøve.

Hvordan er jeres situationen i forhold til menighedsrådsvalget – mangler I nye medlemmer?
Den ser fornuftig ud. Jeg tror kun, vi kommer til at mangle nogle få stykker, og så har vi endda nogle på bedding.  

Hvad kendetegner jeres måde at være menighedsråd på?
Vi repræsenterer hele den lokale befolkning i området. I menighedsrådet har vi lige fra landmanden og tømreren til akademikeren, og det synes jeg er vigtigt. Vi spænder også ret bredt i forhold til alder, hvor de yngste er i fyrrende, og de ældre i halvfjerdserne.  
De yngre, nyere medlemmer har nogle andre tilgange til arbejdet og måske andre styrker og svagheder, det giver et fint samspil. Der skal være lidt af det hele.

Hvad kræver det at være et velfungerende menighedsråd?
Godt samarbejde, men også at man har en dygtig og velfungerende medarbejderstab – det er ligeså vigtigt.

Er der noget, du vil sige til andre, som overvejer at stille op til menighedsrådsvalget?  
I vores menighedsråd har vi det rigtig godt sammen. Det er sådan, at man næsten synes, det er sjovt at skulle til menighedsrådsmøde. Men man skal også være opmærksom på, at der er arbejde ved det. Man kommer ikke bare ind laver ingenting. Så gør man til gengæld noget godt for sit lokalområde og er med til at holde samling på det.

Luk menu